Om os

Maria Manuela & Svend Seegert

Loco. 3.0 i Århus. Syntetisk ild og autentisk spilleglæde. Foto: Franseska Mortensen.

Manuela & Seegert – Blues & Ballads er en duo dannet af Svend Seegert og Maria Manuela i 2012. Vi er begge hver for sig udøvende singersong-writere med basis i det århusianske musik-miljø. Det vi laver, når vi er hver for sig, er ret forskelligt – men på den anden side ikke mere forskelligt, end at vi når vi mødes i “Manuela & Seegert” øjeblikkeligt er på musikalsk bølgelængde. En bølgelængde som, vi har erfaring for, er smittende og spreder glæde – og det gælder faktisk alle de situationer vi har spillet i, herunder fest, til dans, baggrunds- og diner-musik, receptioner og meget andet.

Vi sætter en ære i at være nærværende, uanset hvilken begivenhed vi er en del af. Det er for eksempel en ganske anden opgave at spille i en kirke, hvad enten det er et bryllup eller en begravelse, end at “fyre den af” når der skal spilles op til dans. Vi er selvfølgelig også bevidste om forskellen på at skulle udgøre et lytte-tilbud, i noget der i øvrigt ikke handler om os, og på at skulle holde fast i publikums opmærksomhed under en koncert.